Historie

Klik på billedet og få det i en bedre opløsning.

Efter at der først var danset folkedans i andre foreninger, blev Fredensborg og Omegns Folkedanserforening officielt stiftet d. 25. september 1945, og foreningens hjemsted var Asminderød Kro, hvor medlemmerne både øvede og festede.
Senere rykkede man til daværende Hotel Prinsen, og da dette hotel blev nedlagt gik turen tilbage til Asminderød Kro, hvor man så i en årrække havde fester og opvisninger. Så kom foreningen til at øve på Fredensborg skole, og i de seneste år har vi øvet i Den gamle biograf.
Der er tradition for, at folkedanserne hvert år holder en høstfest - eller fødselsdagsfest i tilknytning til stiftelsesdagen d. 25. september. Andre faste arrangementer er en julefest og den årlige opvisning af vinterens danseøvelser, som altid afvikles skærtorsdag. Datoerne ligger fast, for på den måde har foreningerne i Nordsjælland aftalt det, og der kommer altid mange dansere fra de øvrige foreninger.